Tegnebureauet CADtegn
Plantegning

Bygning

Plantegning og opstalt

Ved enhver ombygning af dit hus der vedrører en ændring af det bebyggede areal, skal der laves plantegning, situationsplan, opstalt og beregning af det skrå højdeplan mod skel.

Alt sammen ting der stilles krav om fra myndighedernes side.

Formålet er at der skal være dokumentation for korrekt udførelse og placering af byggeriet. Dokumentationen skal matche de krav der til det gældende bygnings reglement.

Plantegning er en af de vigtigste elementer i denne proces. Øvrige tegninger som facadetegning (opstalt) og situationsplan er afhængige af en korrekt plantegning.

Plantegning kan anvendes til den øvrige planlægning af dit hus. Som placering af dør og vindue. Placering af trappe. Placering af altan udenfor huset, således at denne også holder korrekt afstand til skel mv. 

Plantegning anvendes ligeledes til dokumentation af rørføring af vand og varme, samt placering af kloak og brønd.

Du kan lave en aftale med Tegnebureauet CADtegn om opmåling og optegning af både grund, hus, placering af huset på grunden, beregning af bebyggelses procent, og hvad du ellers skal bruge for at komme igang.

Sol / Skygge studie

Til planlægning af nye byggerier, kan det være meget aktuelt at vise hvordan en ny bygning danner skygge.

Under en nabohøring kan de viste Sol / Skygge diagrammer danne baggrund for at naboer bliver beroliget.

De kan se hvordan skyggerne fra nybygningen går udenom deres matrikel.

 

Omvendt kan bygherre se hvor huset skal placeres på en byggegrund, så optimal udnyttelse af solskinstimer kan udnyttes.

Det er jo ikke ligegyldigt hvornår på året man kigger på skyggerne. De vil ændre sig i løbet af året.

Det kan tydeligt ses af nedenstående billeder af det samme område, set om foråret og om efteråret.